Villa Sema – stor luksuriøs villa, med fabelagtig udsigt, ligger ved byen Kas, som anses for at være Tyrkiets smukkeste sted. Villaen, som er opført i natursten, er bygget i 2005/06 af områdets bedste byggefirma.
Beliggenheden er noget ud over det sædvanlige. På husets terrasser kan du nyde både havudsigt, morgen- og aftensol. Også fra alle husets opholdsrum/værelser er der panoramaudsigt over havet.
Huset indeholder 4 meget store “master bedrooms” med tilhørende badeværelser, det ene med kar. Der er garderobeafdeling i/ved hvert værelse. Alle værelser har egen balkon. Entre/hall med flot trappeløb til 1. sal – derudover bred trappe med nedgang til køkken/stue. Køkkenet er udstyret med flot granitbordplade, alt i service, stål hvidevarer, stål emhætte og keramisk komfur. Desuden forefindes et bryggers m/skabe og vaskemaskine.
I stuen, der er smagfuldt indrettet med danske møbler, findes pejs, TV/m dvd afspiller. Der er forberedt for Surround Sound – ligesom der overalt i huset, er forberedt til data/tv.
Der er air condition i alle opholdsrum – disse kan også indstilles til opvarmning.
I den flotte have med hyggelige kroge og spændende planter, er der en 55m2 stor “infinity” pool – når man er i poolen, virker det som om, havet ligger i forlængelse af selve poolen.
Der er fuldt udbygget omkring huset – intet vil fremadrettet kunne komme til at genere ejendommen/udsigten.
Fra villaen går en private trappe (90 trin) ned til havet med platforme/terrasser undervejs.
Villaen er udstyret med sublimt dansk vandrensningssystem, så man kan drikke vandet direkte fra hanen. Desuden er der til villaen kæmpe opbevaringsrum i kælder, teknik rum, carport og vendeplads.
Et Home-Management firma står for betaling af regninger m.m. De samlede omkostninger til drift af villaen beløber sig ca. kr. 28.000 p.a.
Dette er luksus, når det er bedst…
KAS
Kas er billedskøn med en bymidte, der består af små stræder, en havn, omgivet af lokale restauranter og barer og et turkisblåt hav, der står i skøn kontrast til de kalkhvide klipper, der omgiver byen.
Selvom Kas er en lille by, kan man tilbringe hele ferien her uden at mangle noget. I de små stræder kan man købe tæpper, tøj, keramik, smykker og andet håndværk. Ved havnen lige ovenfor fiskerbådene ligger flere gode restauranter, der alle serverer tyrkiske specialiteter.