Lady Marjan er en klassisk danskbygget yacht – 92 fod håndværk, styrke og tidløs elegance. Skabt i Broager til skandinaviske forhold, konstrueret til kommerciel helårssejlads og udstyret med alt den komfort, du kender fra land. Hun gennemgik i 2001/2002 en omfattende ombygning på Hvide Sande Skibsværft, udført af JB Marine, kendt leverandør til Hallberg-Rassy, i samarbejde med Lars T. Olsen fra CDE Danish Marine Design (cde-dmd.com).
Resultatet er en sjælden kombination af klassiske linjer og skandinavisk designforståelse, hvor funktionalitet og æstetik går hånd i hånd. En flydende bolig, bygget til at blive brugt året rundt.
M/Y Lady Marjan er godkendt af Søfartsstyrelsen til sejlads med Yachtskipper 3-bevis, som kan erhverves på blot to weekender.
Langtursklar blue-water yacht med uhørt lave driftsomkostninger…
To Mercedes V12 (OM 424) à 420 HK sikrer solid fremdrift med lavt forbrug. Dobbelt bow-thruster og stern-thruster gør manøvrering let, mens to kraftige generatorer sørger for stabil strømforsyning til alt ombord. Trods sin størrelse bruger Marjan mindre brændstof end mange 45-fods glasfiberbåde. Alle installationer er af kommerciel kvalitet.
Designet til helårsbeboelse og eventyr…
Fire reelle rum i boligdelen, fuld ståhøjde og en stor tagterrasse med 360° havudsigt. Fuldt isoleret stålskrog, termoruder, oliefyr med vandbåren varme og to isolerede vandtanke gør livet ombord komfortabelt uanset årstid. Du skal ikke bekymre dig om forsyning; Marjan kan klare sig selv i ugevis. Hobbyværksted og hjemmefitness behøver du ikke undvære – der er også opvarmet vaskerum.
Få skibe giver mulighed for at bo permanent som familie uden kompromiser. Udstyrsniveauet på Lady Marjan minder mere om et hus end et skib – rummelig, funktionel og behagelig – men med dyb forankring i det maritime udtryk, så oplevelsen ombord bevarer sin autentiske karakter, mens indretningen føles som man kender det fra land.
Attraktivt indtjeningspotentiale…
Sælger oplyser at Marjan kan indtjene omkring 400 t.kr. årligt via udlejning som Airbnb-bolig, eventbåd eller charter. Skibet har tidligere været anvendt som privatbolig, eventfartøj i København, Skagen og Bornholm samt som kontor og gæsteplatform til kundeforkælelse.
Placering og miljø…
Lady Marjan ligger i Aalborg Marina på sin egen langskibsplads – med kongerigets måske smukkeste solnedgang. Pladsen i Aalborg kan følge med skibet, hvor der ifølge sælger er mulighed for at få folkeregisteradresse.
Tekniske hoveddata…
Længde 92 fod / 28 m – 2 generatoranlæg – Dobbelt bow-thruster + stern-thruster – Fuldisoleret stålskrog, termoruder – Oliefyr m. vandbåren varme – 2 store ferskvandstanke – Kommercielt el-, vand- og varmesystem – Godkendt til sejlads med Yachtskipper 3-bevis – HK840 – Motortimer 2950 – Motor årgang 2002 – Ferskvandskølet – Drev skrueaksler – Propel 2 x 3-bladet – Bovpropel2 bow + 1 stern – Brændstoftank13000 l – Hastighed 9-12 knob – Kortplotter – Log – Ekkolod – Fiskesøger – VHF – Radar – Kompas – Autopilot / Selvstyrer – Lanterner – GPS – Vindmåler – Komfur – Køleskab – Toilet – Holdingtank 1250 l – Brusebad – Køjer 8-10 – Ståhøjde 200 cm – TV – Musikanlæg – Køjelængde 220 cm – Søgelænder – Badeplatform – Badestige – Fendere – Fortøjninger – Redningskrans – Brandslukker – Anker 2 stk. – Redningsbåd 2 stk.
Der foreligger dokumentation for betalt moms i EU

Udskriv sag