Gl. Skagen er kendetegnet ved en rolig og hyggelig atmosfære og de velkendte gule Skagenshuse pryder området, som sammen med de historiske badehoteller, caféer og restauranter gør Gl. Skagen til en charmerende oplevelse året rundt. Området i Gl. Skagen giver ligeledes mulighed for at opleve naturen fra sin bedste side med både strand, klitområder og hedearealer samt den smukke solnedgang.
Resortet ligger kun få hundrede meter fra strand, hav og klit. Solnedgangspladsen ligesom de lækre maritimt inspirerede restauranter ligger kun 5 minutter til fods. Den smukke og luksuriøse hotellejlighed midt i Gl. Skagen, er opført i 2005, som en del af projekt Krøyer’s Gl. Skagen.
Hotellejligheden er på 101 m² fordelt på 2 etager med brugsret til lækre Wellnessfaciliteter såsom swimmingpool, sauna, spa m.m. Derudover er der fælles receptionsområde. På Krøyers Gl. Skagen er der lagt vægt på luksus og personlig velvære, og lejlighederne er indrettet i eksklusive materialer med B&O, Phillip Starck, Multiform, Gaggenau, pejs og designmøbler. Til lejligheden hører egen terrasse på ca. 20 m².
I stueplan er lejligheden indrettet med stor stue i åben forbindelse med køkkenet og udgang til terrassen. Derudover er der et lækkert badeværelse med sorte granitklinker og gulvvarme. På 1. sal er der 3 værelser og toilet. Der hører tillige et mindre udhus til lejligheden.
Der er parkeringsareal i forbindelse med ejendommen.
Lejligheden kan udlejes via www.kroyers.com
Luksus hotellejlighed i Gl. Skagen
HØJENSVEJ 34 M - 9990 SKAGEN
Boligareal101 m2
Udhusareal6 m2
Byggeår2005
Sagsnummer: 11645
Info & salg:
salg@panorama.dk
+45 96 321 321