En yderst charmerende villa på den smukke Algarvekyst – beliggende i første række kun 50 meter fra Atlanterhavet og ved den hyggelige by Praia da Luz.
Villaen er på cirka 350 m2, som er fordelt på to plan. Lyst og godt indrettet med blandt andet poolbord, aircondition, fladskærm med opkobling til computer, kabel-tv og video, trådløst internet, vaskemaskine og tørretumbler og naturligvis et veludrustet køkken med service til 12 personer og alt i hvidevarer.
I villaen er der sovepladser til 10 personer. De 3 af soveværelserne, alle med eget bad og toilet, er hovedhuset. Master-bedroom, som ligger på husets første sal, har med sin placering og mange vinduespartier en fantastisk panoramaudsigt over Atlanterhavet. I ”studio-lejligheden”, med separat indgang fra siden af huset, er der yderligere 2 sovepladser og eget bad og toilet. Endvidere er der et stort gæstehus, der er indrettet med både stue, soveværelse, køkken og bad.
Villaen ligger på en stor grund med flot, velholdt og tilvokset have med masser af flotte planter. Et stort poolområde med en 72 m2 stor opvarmet pool – 90 cm dyb i den lave ende og 210 cm i den dybe. Og en stor lækker overdækket terrasse med en spektakulær udsigt over Atlanterhavet, stor luksusgrill og stenbageovn.
Det tager blot 10 min. at gå fra Casa Savoia ad stien ind til Praia da Luz. En hyggelig by, som har adskillige restauranter, kunsthåndværk og indkøbsmuligheder. Kører man 10 min. i bil, når man den større by Lagos. En skøn middelalderby med ringmur, hyggelige og skrånende gader, gode butikker, restauranter.
I en radius af 30 km fra huset, findes utallige golfbaner. Den nærmeste, Boavista Golf, en af Algarvekystens bedste baner, ligger bare 3,5 km fra huset.
Mulighed for stor lejeindtægt – huset har tidligere kun været lånt ud til familie, venner og bekendte.
Der er tilknyttet fast engelsktalende manager til huset, der sørger for al praktik i forhold til vedligeholdelse, betaling af regninger, koordinering af rengørings-, pool- og havefolk.