≡ Menu

Kvalitetsvilla i Aalborg

HASSERISVEJ 291A - 9000 AALBORG

170 m2 veldisponeret arkitekttegnet kvalitetsvilla, opført i 2002. På en gang både moderne og tidløs i materialevalg og udformning. Skøn rum fornemmelse med bl.a. lofter til kip i køkken, spiseafdeling og opholdsstue – tre særdeles gode værelser, et stort forældre soveværelse, bryggers, mellemgang, kontor og to eksklusive badeværelser.

Boligen: Villaen fremtræder over alt i en stil, der har genkendeligt præg af arkitekt Blegvads tanker og ideer, bla. opført som grundmuret solidt byggeri med vandskuret hvidmalet facade blandet med indgangsparti, der træder frem i træ og glas, ligeledes hvidmalet, stenbelagt for-plads. Indvendige vægge er ligeledes vandskurede og malet i lys sandfarve, mens lofterne fremstår hvidmalede – flotte bredplankede egetræsgulve, bulgarsk sandfarvet travertin gulve i badeværelserne. Flot dobbeltsidet pejs. Alarm med rumfølere. Denne minimalistiske Jakob Blegvad villa er beliggende ud til grønne arealer på den ene side og med byen og Hasserisvej på den anden side. Knap 800 m2 grund med præsentabel indkørsel omkranset af støbt brystværn, beplantning og dobbelt carport. Desuden fritliggende redskabsrum i haven og loftsrum over værelsesafdelingen, indbyggede spots og flere gode detaljer.

Bolig170 m2
Grund735 m2
Stuer/vær1/4
Opført2002

Info & salg: salg@panorama.dk
+45 96 321 321