≡ Menu

Herskabsvilla i Benalmádena

BENALMÁDENA - COSTA DEL SOL - SPANIEN

Denne herskabsvilla er beliggende i eftertragtet område med den flotteste udsigt på Costa del Sol til Middelhavet og Fuengirolas kyst. Boligen er indhegnet, ugenert og skjult fra vejene.
Indgangen til boligen befinder sig mellem træer, palmer og danner rammen om denne fantastiske bolig. Boligen består af 6 soveværelser, alle med indbyggede skabe og eget badeværelse. 2 rummelige lyse stuer med pejs, ligger stik syd, og har direkte udgang til den mere end 100 m2 store terrasse, med udsigt til Middelhavet.

Spisestuen har plads til 12 siddende personer og ligger ved siden af køkkenet.
Køkkenet, med spisekrog til 8 personer, er veldesignet og stort. Køkkenet har endvidere et viktualierum.

Villaen har et tårn, hvor der er to soveværelser. Begge soveværelser har indbyggede skabe og eget badeværelse. 3 andre soveværelser ligger i grundplan og vender alle ud mod den store patio, der er hjertet af boligen. Det sidste soveværelse ligger i en anden bygning tæt på hovedbygningen. Dette værelse har eget badeværelse.

Poolområdet har sin egen badeafdeling, BBQ-område og et lille køkken. Området ved poolen er 100% privat og har en pragtfuld udsigt til Middelhavet, som også er med til at gøre området til en af huset mange perler. Der er 2 store varmepumper til swimmingpoolen, som uden besvær og uden de store omkostninger, gør det muligt at benytte poolen selv i de kølige måneder.
Haven er velbevokset, velholdt og har automatisk vandingssystem. Ved parkeringspladsen, hvor der er plads til otte biler + dobbelt garage, ligger der en gæstebolig med to soveværelser, køkken og badeværelse.

Denne bolig er helt unik og har en atmosfære som er svær at finde andre steder.
Boligen er perfekt til den store familie, eller til de personer som vil forene bolig og forretning, da den er velegnet til receptioner og lign.

Benalmádena
Benalmadena dækker et areal på næsten 30 km2 og har en officiel befolkning på 50.000 indbyggere. Byen befinder sig kun 10 km fra Málaga lufthavn. Det er let at komme til og fra både Málaga by og lufthavnen med bil, tog eller bus. Da byen er placeret med udsigt over Middelhavet, er det ikke mærkeligt, at Benalmadena er vokset gennem de seneste 20 år og stadig er en populær by – specielt for danskere og englændere. Området har et behageligt klima med en kølende havbrise. Min. temperatur er 5 grader om vinteren. Om sommeren ligger temperaturen omkring de 35 grader.
Benalmadena er opdelt i 3 forskellige zoner:
Benalmadena Pueblo (den gamle landsby). På trods af indflydelsen fra fremmede, har Puebloen bevaret sin charme. For få år siden var der vild og smuk natur her.
Arroyo de la Miel er bycenter i Benalmadena, som adskiller Benalmadena Pueblo fra Benalmadena Costa. Arroyo er vokset hurtigt, blandt andet på grund af de fremragende togforbindelser mellem Fuengirola og Málaga, såvel som gode vejforbindelser.
Benalmadena Costa er byen med de mange hoteller, strande og den internationale anerkendte havn: Puerto Marina, med fremragende havnefaciliteter, et fantastisk natteliv og et imponerende akvarium.
Benalmadena har gode muligheder for familieudflugter til forlystelsesparker som Tivoli World, Ørnehaven (Jardin de Las Aguilas) på toppen af en bjergryg, Palomapark eller oplev delfiner og pingviner i Selwo Marina og Sealife. Strandpromenaden er på flere kilometer lang med barer og restauranter langs kysten, hvor du kan nyde udsigten over Middelhavet. Benalmadena Costa har næsten 10 km strand med små hyggelige strandkroge og store familiestrande fyldt med aktiviteter.

Grundarealca. 2.000 m2
Bebyggelse475 m2
Terrasser240 m2
Afstand til malaga lufthavn15 km
Afstand til shops500 m
Afstand til strand3 km
Afstand til golf6 km

Sagsnummer: K11865

Info & salg: salg@panorama.dk
+45 96 321 321