≡ Menu

Villa med panoramaudsigt, Alanya

TORO RESIDENCE – KARGICAK – ALANYA - TYRKIET

Denne skønne villa er beliggende på en bjergskråning i det rolige naturskønne boligområde Kargicak, der er beliggende ca. 15 km. øst for Alanya by. Villaen er placeret på en hjørnegrund ca. 160 m over havets overflade med 180 graders panoramaudsigt over Middelhavet, Alanya by, Taurus bjergene samt den gamle Borgklippe.

Villaen ligger i et kompleks med i alt 40 villaer og 3 små lejlighedsblokke med 6 lejligheder i hver.
Komplekset er holdt i flot og velplejet stand af egen gartner og vicevært. Sikkerhedspersonalet, hjulpet af kameraer hele vejen rundt om komplekset, sikrer meget højt sikkerhedsniveau. Dette kompleks bugner af fællesfaciliteter så som stor fælles swimmingpool med vandrutsjebane, indbygget vandfald børnebassin, tyrkisk bad (Hamam), sauna, fitnesscenter, bordtennis og tennisbane.

Villaen ligger på en hjørnegrund i komplekset med smukt udsyn over hele Alanyas kystlinje. Haven er velanlagt med mange flotte subtropiske planter og grå perlesten. Den private, opvarmede pool er støbt med trapper i hele poolens bredde og derfor utrolig børnevenlig. I forlængelse af poolen er en stor solterrasse. Til villaen hører egen lukket garage.

Stueetage: Stor, lys og imødekommende stue med pejs i kombination med åbent køkken forsynet med alle relevante hårde hvidevarer: Stort køle/fryseskab, indbygget opvaskemaskine, el-kogeplade og emhætte, samt ovn. Dejligt soveværelse, separat gæstetoilet, depotrum samt en stor hall i åben forbindelse med flot trappe til etagerne ovenpå. Fra køkken og stue er der udgang til dejlig terrasse (med BBQ). Der er klimaanlæg (kulde/varme) i alle stuer og værelser.

1. sal: Stort soveværelse med egen balkon og badeværelse. Mellemgang med flotte indbyggede skabe. To store lækre soveværelser, stort badeværelse med jacuzzi samt mindre altan.

2. sal: Dejlig tagterrasse på 40 m2, udstyret med ekstra jacuzzi og med enestående udsigt over hele området.

Villaen er totalistandsat bl.a. med LED-lys overalt, ekstra isolering, nye møbler og gardiner, ny vandvarmer, fjernstyret el-port til garagen og nye udvendige fliser. Villaen sælges fuldt møbleret.
Fra den nye Gazipasa lufthavn er der kun 20 min. kørsel til villaen.

Areal250 m2
Soveværelser4
Badeværelser3
Opført2006
Afstand til strand3km
Afstand til lufthavn20 min. (Gazipasa)

Pris: kr. 1.700.000

Sagsnummer: K12189

Info & salg: salg@panorama.dk
+45 96 321 321

Sælger er interesseret i at bytte med:

  • Sommerhus i Danmark
  • Projektejendom
  • Byggejord nær større by i Danmark
  • Feriebolig Spanien
  • Andet