≡ Menu

Velholdt 4-længet liebhaverejendom

VOLLERUPVEJ 20 - VOLLERUP - 4200 SLAGELSE

Tranemosegaard er en charmerende og meget velholdt liebhaverejendom fra 1877, ombygget og renoveret gennem de seneste 20 år og med stor parklignende have. Ejendommen er beliggende i en mindre by tæt på Slagelse og med 6 km til afkørsel 39 på E20 til København eller Odense.

Ejendommen er en meget charmerende 4-længet stråtækt landejendom med bindingsværk i det hyggelige, lukkede gårdmiljø med brosten, stedsegrøn beplantning og springvand.
Udvendig er ejendommen pudset og der er nyere stråtag med masser af kviste/luger på 1. sal.
Hele 1. sal er uudnyttet.

Boligen indeholder bl.a.:
Flot og stor entre/hall med marmorgulv, loft til kip og mange andre finesser.
Dejligt badeværelse m/dobbeltvask, stor brusekabine og badekar.
Stor opholdsstue med åben pejs, træpilleovn, varmepumpe og med udgang til stor parklignende have.
God spisestue med klinkegulv, 3 store værelser, 1 stort soveværelse med mange skabe og 1 mindre værelse/kontor m/skabe.
Stort landkøkken med klinkegulv og stor kogeø og emhætte, køle/fryseskab, opvaskemaskine, ovn og mikroovn. God spiseplads i køkkenet, bryggers med grovkøkken og klinkegulv, samt badeværelse m/brus.
Der er synlige bjælker overalt i huset.

Der er 2 længer i samme stil, som boligen på tilsammen 271 m2. Den ene har 4 el-aluporte og bruges til garage. Den anden kan bruges til mange forskellige formål – både kreative og til erhverv. Der er masser af muligheder.

Der er 2 isolerede haller, en på 679 m2 og en på 390 m2 m/oliefyr, samt ca. 7000 m2 jord. Hallerne er pt. udlejet og lejemålet kan fortsætte.

Boligareal309 m2
Andre arealer til hovedhus209 m2
2 isolerede haller679 m2/390 m2
Grundareal7.000 m2

Pris: kr. Ring og hør nærmere...

Sagsnummer: K11955

Info & salg: salg@panorama.dk
+45 96 321 321

Sælger er interesseret i at bytte med:

  • Ejerlejlighed
  • Sommerhus
  • Mindre udlejningsejendom
  • Andet
  • Prisniveau efter nærmere aftale