≡ Menu

Stor husbåd i København

FYRSKIBET X – REFSHALEVEJ 169Z – 1432 KØBENHAVN K

Stor husbåd på hele 400 m2, på en af de mest eftertragtede beliggenheder i hele havneløbet, nemlig på Refshaleøen direkte ud mod Nordhavnen, er sat til salg.

Der er tale om en helt fantastisk bolig, der ligger roligt på vandet. De indre rammer er moderniseret flot og nænsomt med mange gode detaljer. Lyset fra himlen og vandspejlet kan nydes inde såvel som ude på dækkets terrasser.

Indretninger breder sig over tre etager, hvoraf det nederste dæk fremtræder rustikt med en hyggelig opholdsstue. Ved siden af ligger bådens ene værelse samt et praktisk bryggers med vaskemaskine og tørretumbler. I ”stueplan” er der indgang til båden fra terrassen. Her møder man etagens smukke køkken-alrum i åben forening med stuen. For enden har man forældresoveværelset med walk-in-område samt et kæmpestort badeværelse med brusefaciliteter.

Der er en utrolig god stemning med fine detaljer og et flot panorama fra vinduerne. Via trappen bevæger man sig op til husbådens sidste niveau bestående af endnu en hyggelig opholdsstue med direkte udgang til dækket.
Der er egen p-plads på kajen.

Refshaleøen blomstrer med masser af liv, fede aktiviteter, kunst, caféer, street food markedet Reffen og meget andet, men området er stadig råt og upoleret. Dette det til et helt enestående sted uden sammenligning med resten af København. Man får her det bedste fra begge verdner: den autentiske atmosfære fra “gamle dage”, og øens mange nye, trendy indslag. Alt dette tilsat byens måske flotteste udsigt over vandet og mod nogle af Københavns mest ikoniske tårne og spir.

Skibet er flot restaureret i samarbejde med Bjarke Ingels Group (BIG), David Zahle. TV2 har lavet et program om restaureringen. Læs mere om det ved at klikke HER

Areal400 m2
Antal rum6
Byggeår1877
Restaureret2015/16

Pris: kr. 6.998.000

Sagsnummer: K12213

Info & salg: salg@panorama.dk
+45 96 321 321

Sælger er interesseret i at bytte med:

  • Udlejningsejendomme i Danmark
  • Sommerhuse i Danmark
  • Ferieboliger i udlandet
  • Grunde eller byggeprojekt i Danmark
  • Andet