Stor og imponerende liebhavervilla med havudsigt i det prestigefulde Marbella Hill Club – ved Golden Mile. Kendetegnet ved smuk natur og ro, men stadig tæt på alle bekvemmeligheder. Fem minutter i bil til centrum og Puerto Banus og kun fyrre minutter i bil fra lufthavnen.
Villaen er renoveret og moderniseret og fremstår utrolig flot i en god blanding af spansk og skandinavisk stil. Villaen består i stueetagen af hal, gæstetoilet, stor stue med pejs, spisestue, stort fuldt udstyret køkken med central ø og morgenmadsområde. Soveværelse med walk-in. Fra hallen går man ind til gæstelejligheden med stue, køkken og toilet i stueetagen og et en-suite soveværelse ovenpå. Hovedafdelingens første sal består af to soveværelser, der deler et badeværelse, samt endnu et soveværelse, med eget badeværelse og adgang til en terrasse med havudsigt.
Det udendørs område består af rummelig delvis overdækket terrasse, flot infinity-pool, grillplads og udekøkken. Den runde pool på billederne er ved at blive fyldt og vil give plads til en hyggeligt lounge-område. Stor, flot, lukket og velbeplantet have. Der er separat gæstehus med stue, køkken, soveværelse og badeværelse.
Garage til tre biler samt ekstra parkeringspladser lige ved den fuldautomatiske indgangsport.
Huset sælges fuldt møbleret. Lejes ud for € 10.000 pr. uge.