≡ Menu

Luksus poolsommerhus, Husby

ØVEJ 22 - 6990 ULFBORG

Stort eksklusivt luksussommerhus på 250 m2, ved den Jyske Vestkyst, med plads til 18 gæster.

I det fredelige og naturskønne område, Husby Klit, kun ca. 10 min. kørsel fra badebyen Søndervig, og med bare 1,5 km fra Vesterhavet, ligger dette store stråtækte murstenshus, der er opført i 2009, på en 3.709 m² stor naturgrund. Der er flot udsigt til åbne marker og en gangsti fører til Vesterhavet, skov og hyggelig fiskesø.

Huset består af flot entre, stort lyst køkken, med kvalitets hårde hvidevarer. I åben forbindelse med køkken er der god stor spiseplads, hvor der er plads til alle gæster, samt opholdsstue med sofagruppe og pillebrændeovn. Der er direkte udgang til den store lukkede terrasse fra køkkenet. Huset har plads til 18 gæster. Værelserne fordeler sig således: 4 værelser med dobbeltsenge, 2 værelser med hver 4 køjepladser, 1 værelse med 2 enkeltsenge. Dertil kommer 3 badeværelser med toilet, håndvask, bruseniche og gulvarme.

Som en integreret del af huset, finder du den store poolafdeling, med 32 m2 stor pool og nedsænket spa-bad, med plads til 7 personer. I særskilt afdeling er der adgang til bruser med damp samt stor, infrarød sauna.

Huset bliver opvarmet af det økonomiske Genvexanlæg, nyindsat pillefyr og hyggelig pilleovn.
Det er netop lagt nyt trægulv i alle værelser ligesom hele huset er malet indvendigt.

Huset udlejes via Dancenter, hvilket har indbragt ca. kr. 200.000 i 2015. Med de bookninger der er inde nu, tegner nærværende sæson til at blive noget bedre.

Om Vester Husby.
Holmsland Klit er den lange og smalle klittange som afskærmer Ringkøbing Fjord fra Vesterhavet. Holmsland Klit er omkring 40 km lang og 1-2 km bred. Høje klitter, lyngsletter og frodige enge præger dette enestående område mellem Vesterhavet og Ringkøbing Fjord.

Nærmeste større by er Søndervig og midt i området, Holmslands Klit, ligger Hvide Sande hvor man finder den eneste sluse i Ringkøbing Fjord.

Syd for Holmsland Klit finder du Blåbjerg Klitplantage, som er opkaldt efter Danmarks højeste klit, Blåbjerg Klit, som er 64 meter høj. Plantagen er en blanding af skovområde og hede, og her finder du et rigt dyreliv, heriblandt en af Danmarks største bestande af kronvildt.

Hvis du ønsker at spille golf, er der rigtige gode golfbaner i området. Blandt andet ved Holmsland Klit Golfklub lige nord for Holmsland Klit, ved Henne Golfklub syd for Holmsland Klit eller ved Dejbjerg Golfklub øst for Ringkøbing Fjord.

Boligareal250 m2
Bryggers/teknikrum9 m2
Grundareal3.709 m2
Sovepladser18
Opført2009
Årlig lejeindtægtca. kr. 200.000 til ejer

Sagsnummer: K12137

Info & salg: salg@panorama.dk
+45 96 321 321

Sælger er interesseret i at bytte med:

  • Erhvervsejendom
  • Feriebolig, udland
  • Boliger, Danmark
  • Biler
  • Både