≡ Menu

Liebhaversommerhus med havudsigt

GL. STUDEVEJ 9 - TOFTUM BJERGE - 7600 STRUER

Dette er et sommerhus man normalt ikke finder – opført i de aboslut bedste materialer. Det er udstyret med alt i elektronik og er beliggende på en dobbeltgrund ned til egen strand – tilmed bygget i et fremtidssikret arkitektonisk design. Huset vandt ”Årets Byggepris 2011”, for bedste sommerhus.

Luksussommerhuset ligger på en 5.250 m2 stor grund med direkte adgang til en rigtig dejlig badestrand via en nyopført trappe (bygget af hårdt træ som terrassen) og godkendt af Natur- og Fredningsstyrelsen.

Huset, der er bygget helt ud til strandlinjen, hvilket giver en uhindret 180 graders panoramavandudsigt, består bl.a. af dejlig stor og hyggelig stue, hvor gulvet er lavet af Dinesen Douglas Gulve – indbygget/skjult TV i væggen, der kommer frem ved tryk på en knap. Specialbygget køkken og skabsvægge fra Boform, der er tilpasset præcist, så der ikke opstår “luft” i siderne. Der er alt i hårde hvidevarer bl.a. indbygget vinkøleskab. I selve huset er der 3 gode soveværelser. Derudover er der sovepladser i anneks, der også har eget bad og toilet.

Med 3 forskellige terrasser, er der altid mulighed for at finde læ. Der er en terrasse lige ude foran køkkenet (med ”glasværn”). En terrasse mellem hus og udhus, hvor det er muligt at køre en stor glasvæg for, for at skærme mod vinden, samt yderlige en terrasse mellem hovedhuset og annekset.

Hovedhuset er på 123 m2. Det separate anneks er på 38 m2. Hertil kommer skur og udhus på 22 m2.
Teknikken i huset er et kapitel for sig – stort musiksystem, alarm- og video overvågning m.m. og alt kan fjernstyres via mobiltelefon. Selv gardinerne og udvendig solbeskyttelse, video, alarm, lys, varme i tagene osv.
Huset har installeret jordvarme. Som de første i Amtet, blev der givet tilladelse til lodret jordvarme, 135 meter ned, og det fungerer perfekt. Der er 20 grader i huset året rundt, uden forbundne driftsudgifter.

Samlet areal183 m2
Grundareal5.250 m2
Soveværelser3 + anneks
Opført2010/2011

Pris: kr. 9.995.000

Sagsnummer: 11927

Info & salg: salg@panorama.dk
+45 96 321 321

Sælger er interesseret i at bytte med:

  • Feriebolig i udlandet
  • Mindre velbeliggende sommerhus i Danmark
  • Udlejningsejendom (bolig/erhverv) i større dansk by
  • Ejerlejlighed i Aalborg, Aarhus eller København
  • Velholdt motorbåd 30–50 fod
  • Andet
  • Prisniveau kr. 5.000.000