≡ Menu

Hyggelig kro nær Aalborg

GJØL KRO – FJORDGADE 18 – GJØL – 9440 AABYBRO

Gjøl Kro ligger smukt placeret ved den maleriske Gjøl Havn og med en fantastisk udsigt over Limfjorden. Kroen, der blev opført i 1901, er med sine karakteristiske takkede gavle efterhånden blevet et symbol for det sejlende folk, som sjældent forsømmer lejligheden til at lægge ruten indenom. Kroen er  i fuld drift, med voksende popularitet og omsætning siden 2006, men værtsparret ønsker nu at afhænde kroen, for at søge nye udfordringer.

Kroen rummer foruden et veludstyret restaurationskøkken, 2 selskabslokaler hvor det største kan rumme 120 personer, 2 restaurationslokaler med plads til 50 personer. 2 udlejede lejligheder og en privatbolig for værtsparret på 1. salen. Skøn terrasse ved fjorden med 60 pladser for udeservering. Kroen, der er smagfuld indrettet, er løbende renoveret med nænsom hånd og respekt for kroens ”sjæl” og oprindelse.

Til trods for ejendommen ligger direkte til Limfjorden, er der på ejendommen ingen kystfredning, eller andre naturfredningsmæssige, hindringer for udnyttelse af grunden til bebyggelse. Bebyggelse er alene styret af en lokalplan, samt byggelovens bestemmelser. Den nye lokalplan giver mulighed for ny bebyggelse på grunden. Det giver et væld af nye muligheder:

Der kan bygges yderligere selskabslokaler, havestuer eller andet, for forøgelse af kapaciteten til selskaber. Mulighed for at bygge en værelsesfløj, så der kan laves arrangementer med overnatning og overnatningsmuligheder til byen. Badehotel, Bed & Breakfast e.l. Der vil også være mulighed for at bevare den ældste del af kroen, indrette 3-4 lejligheder på 1. sal og bygge ferieboliger i den resterende del – til salg eller udlejning. Lokalplanen giver mulighed for udstykning af en parcelhusgrund eller opførsel af et dobbelthus bag kroen. Foruden krodrift åbner lokalplanen op for etablering af 1 eller 2 butikker til udvalgsvarer/dagligvarer. På arealet mellem nuværende bygninger og fjorden er der mulighed for etablering af autocamperplads.

Se de mange muligheder i Udkast til lokalplan 20-004.

Gjøl ligger ud mod Limfjorden kun 20 min. kørsel fra Aalborg.

Læs mere om Gjøl Kro HER

Grundareal5.380 m2
Bygningsareal833 m2
Erhvervsareal747 m2
Boligareal1. sal101 m2
Omsætningkr. 3.000.000 pa.
Boligleje indtægtkr. ca. 77.000 pa.

Sagsnummer: K12060

Info & salg: salg@panorama.dk
+45 96 321 321

Sælger er interesseret i at bytte med:

  • Feriebolig, Danmark
  • Feriebolig, udland