≡ Menu

Feriehotel og villa nær Marmaris, Tyrkiet

VATAN CADDESI NO. 27 OG 29, TURUNC – MARMARIS – TYRKIET

Nu sælges Villa Dantella, et lille fint feriehotel/B&B, samt naboejendommen, en privat villa på 180 m2 beliggende i Turunc, lige udenfor Marmaris/Icmeler i Tyrkiet.

Villa Dantella består af 10 dobbeltværelser og et enkeltværelse med egne badeværelser. Der er stort behandlingsrum (pt. kiropraktik), stor stue, dejligt køkken og vaskerum. Fra det store værelse øverst i bygningen, er der fantastisk havudsigt. Standarden er helt i top, og på linje med nordeuropæisk standard.
Villa Dantella har en stor velbeplantet have med stor grill en swimmingpool.

Den private villa er på 180 m2 fordelt på to plan. Villaen er ligeledes særdeles velholdt og består bl.a. af 4 værelser og 3 badeværelser. Stor stue med specielt designet ildsted. Stort køkken med alt i hårde hvidevarer. Der er A/C i alle rum. Stor terrasse og altaner med panoramaudsigt.
Villaen har egen lukket have og skøn swimmingpool.

Feriehotellet har en estimeret lejeindtægt på ca. kr. 550.000 årligt. Udlejes via Holiday Lettings.

Der er et fastansat manager-par, der tager sig af alt det praktiske omkring udlejning samt vedligehold. Hotellet har kun været lejet ud til samlede selskaber f.eks. store familier, firmaer og til behandlingsrejser – kiropraktik, yoga, pilates, mindfullness etc. Der er mulighed for optimering af lejeindtægten ved evt. udlejning i vinterhalvåret samt bar og/eller restaurantdrift på stedet. Udlejning af villaen ville kunne indbringe yderligere ca. kr. 150.000 årligt.

Ejendommene er beliggende i den lille hyggelige by Turunc, med mange hyggelige restauranter og butikker. Stranden er kilometer lang og badevandet er krystalklart. De store turistbyer Marmaris og Icmeler ligger bare 30 minutters kørsel herfra med lokal dolmus (minibus). Det er også muligt at sejle til Marmaris med turbåd, der går flere gange dagligt. Fra villaen/hotellet er der kun 500 m til byen/stranden.

 

Nuværende ejer købte ejendommene i 2002. Villa og feriehotel sælges samlet.

Areal villa180 m2
Grundareal villa310 m2
Areal hotel450 m2
Grundareal hotelca. 1.200 m2
Dalaman lufthavn120 km
Icmelers10 km
Marmaris20 km
Estimeret lejeindtægt hotelca. kr. 550.000

Sagsnummer: K12095

Info & salg: salg@panorama.dk
+45 96 321 321

Sælger er interesseret i at bytte med:

  • Privatbolig i Aalborg-området
  • Sommerhus(e) i Danmark
  • ”Nem” investeringsejendom
  • Andet