≡ Menu

Flot erhvervsejendom, Ribe

KAMMERSLUSEN - BJERRUMVEJ 30 - 6760 RIBE

Flot og total istandsat erhvervsejendom på i alt 1.156 m2 med en unik skøn beliggenhed på 11.040 m2 stor grund, direkte ned til Ribe Å.

Ejendommen er bortforpagtet og drives som ”Restaurant Kammerslusen” – en anerkendt restaurant med konferencefaciliteter, selskabslokaler til private fester, udlejning af værelser og hjemsted for forskellige former for musikalske og kulturelle arrangementer.

Restauranten, der er nyistandsat, kan rumme ca. 200 spisende gæster i de forskellige sale. Ejendommens 1. sal er indrettet med helt nye værelser og lejligheder med plads til 24 overnattende gæster.

Forpagtningsaftale er indgået med trappeleje frem til 2017 – og er uopsigelig i denne periode.

KAMMERSLUSEN er navnet på den sluse der ligger ved Ribe Ås udløb i Vadehavet. Den blev bygget i 1912 i forbindelse med anlæggelse af et havdige 1911-1915 der blev opført efter flere stormfloder med vandstand helt op til 4,41 meter over daglig vande i Ribe;
I tilknytning til slusen opførtes også nogle boliger til slusens personale, der stadig er bevarede. Inden for slusen findes et rekreativt miljø med en restaurant og en række små fritidshuse placeret på den umatrikulerede nordre bred af kanalen med små anløbsbroer for sejlskibe og motorbåde. Kanalens sydlige bred er også udstyret med bådebroer, der benyttes af Ribe Sejlklub.

Areal1.156 m2
Grund11.040 m2
Forpagtningsafgiftkr. 240.000 p.a.

Pris: kr. 5.995.000

Sagsnummer: K11936

Info & salg: salg@panorama.dk
+45 96 321 321

Sælger er interesseret i at bytte med:

  • Poolhus eller stort sommerhus
  • Feriebolig i Spanien
  • Feriebolig i Sydfrankrig
  • Feriebolig i Italien
  • Erhvervsjord/grund i Syddanmark
  • Helårsgrunde eller jord, der kan byggemodnes, i Syddanmark
  • Udlejningsejendom (bolig og erhverv) i Ribe eller omegn
  • Prisniveau efter aftale