≡ Menu

Butiksejendom på gågaden i Kolding

JERNBANEGADE 30 - 6000 KOLDING

Ejendommen er beliggende i den østlige ende af Jernbanegade overfor Mungo Park og med B&Os nye store forretning som nærmeste nabo.

Ejendommen har tidligere været benyttet af bl.a. af et kjoledesignfirma samt salg og udstilling af lingeri.

I stueplan har ejendommen 2 store udstillingsvinduer samt indgangsparti. Der er kundetrappe fra stuen til 1. sal. Butiksarealet i stueetagen andrager ca. 75 m2, arealet på 1. sal indeholder udstillingsareal mod Jernbanegade samt kontor og personalerum mod gården.

2. sal på ca. 65 m2 har tidligere været anvendt til lager/personalerum.

Kælderen på ca. 60 m2 har meget regulære rum samt toilet.

Der en intern trappe mellem alle etager.

Ejendommen er pt. tom til købers disposition.

Der kan etableres bolig eller kontor på hhv. 1 & 2 sal. Herved får man et mindre butikslejemål i stueetagen i en attraktiv størrelse.

I Koldings midtby ligger det hyggelige net af gågader, hvor mere end 180 butikker frister og giver mulighed for en alsidig shoppingoplevelse i historiske omgivelser. Der findes kædebutikker side om side med spændende specialbutikker med tøj, brugskunst og delikatesser.
Koldinghus danner en enestående ramme om gågaderne, der snor sig gennem midtbyen.

I Kolding midtby er der godt 2.200 offentlige parkeringspladser, og på knap halvdelen af dem – typisk i yderkantet af bymidten – kan man parkere gratis.

Areal stueplan og 1. sal150 m2
Areal 2. sal65 m2
Areal kælder60 m2
Estimeret lejeindtægtkr. 232.250

Info & salg: salg@panorama.dk
+45 96 321 321