≡ Menu

14 nyopførte rækkehuse, Slagelse

HOLBÆKVEJ 45 – 4200 SLAGELSE

Projekt Holbækvej 45 består af 14 nyopførte rækkehuse, fordelt på 4 ”blokke” med 2 huse i hver og 2 ”blokke” med 3 huse i hver. Husene er på 80-90 m² og har en optimal arealudnyttelse bestående af bryggers med indgang, bad/toilet, 2-3 værelser, hvoraf det ene er et soveværelse, samt køkken/alrum/stue med udgang til terrasse, der er belagt med herregårdssten.

De opføres i blødstrøgne lyse/grå mursten, opmurede gavle, ensidig taghældning med tagpap, tagrender og nedløb i stål, træ/alu-vinduer (lavenergi) og entre-glasdør med 2-delt glas.

Til hvert hus medfølger et 3 m² fritstående træbeklædt udhus med sort tagpap.

Indvendigt er der gipsloft i plan, bagmur i beton, malet råhvid glasfilt, laminatgulv (eg, eller tilsvarende) i køkken/alrum/stue og værelser, klinker i entre, bryggers samt bad/toilet, hvide glatte døre (uden dørtrin) med rustfrie stålgreb, murede og vandskurede vindueskarme samt hvidmalede fodlister. Køkken, bryggers, bad og skabe er fra HTH. Hans Grohe armaturer, Ifø toilet med soft close og hvidevarer (ovn, kogeplader, emhætte, køle-/fryseskab og opvaskemaskine) fra Bosch, Siemens eller tilsvarende kvalitet.

Der er komplet fjernvarmeanlæg, varmegenvindingsanlæg og gulvvarme med trådløs styring i alle husene.

Lovpligtig energimærkning og radonsikring samt byggeskadeforsikring, der gælder i 10 år.

Husene leveres nøglefærdige og klar til indflytning ca. 1. november 2020, hvor de er udmatrikuleret i selvstændige matrikler og forsynet med individuelle forbrugsmålere for el, vand og varme.

Holbækvej 45 ligger i naturskønne omgivelser i den nordlige del af Slagelse. Området er et fuldt udbygget boligområde, som ligger nær Tidselbjerget, der er Slagelse Kommunes nye ”grønne” bydel. Der er kort afstand til skole- og fritidsaktiviteter, samt gode bus- og cykelforbindelser til indkøbsmuligheder og Slagelse Centrum. Og så er der få minutters kørsel til motorvejsnettet.

Boligareal pr. hus 80-90 m2 + 3 m2 udhus
Boligareal i alt1.180 m2
Grundareal5.674 m2
Anslået startafkast5,00%

Pris: kr. 27.140.000

Sagsnummer: K12224

Info & salg: salg@panorama.dk
+45 96 321 321