Lystejendom med stor jagtskov
|
ÆRTEBJERGVEJ 36, GULDBÆK - 9530 STØVRING
Helt ubeskrivelig liebhaverejendom: Der bydes velkommen ved den store fjernbetjente smedejernslåge, med video porttelefon, hvorfra der køres af en smuk snoet vej, til den fuldstændig ugenerede ejendom.
Den meget store luksusvilla tager imod med den store hall med åben pejs. Herfra adgang til stort værelse og lys fjernsynsstue med utroligt smukt lysindfald og åben pejs. Fra hall er der også adgang til den store spise- og opholdsstue med loft til kip, ligeledes med åben pejs og panoramavinduer til skoven. Overalt egetræsparket lagt i smukt sildebensmønster. Alle rum har udgang til haven, hvilket ikke bare giver et utal af muligheder for at nyde naturen, men også giver fantastisk lysindfald. Fra køkkenet er der baggang med nedgang til kælder via smuk trappe med massive egetræstrin. Kælderen har et opbevaringsrum og stort vaskerum/bryggers. Men vigtigst af alt; Irsk inspireret pub med stor bar, dart, poolbord og ikke mindst en smuk og nyistandsat vinkælder med den helt rigtige temperatur. Tilbage i stueetagen og den højloftede fjernsynsstue med store vinduer mod haven og søen, er der adgang til ejendommens yderligere værelser. Fordelingsgang med to store, lyse børneværelser og nyt og lækkert specielt designet Boform badeværelse (2008). Videre til stort kontor/værelse lige ved det store master soveværelse. Kontoret/værelset har stor skabsvæg - selvfølgelig fra Boform. Det store master soveværelse har eget luksus badeværelse med hjørnespa, brus og smukt bordarrangement med marmor bordplade.
Den omkringliggende parklignende have er anlagt med smukke bede, store træer og guldfiskesø. Der foreligger tegninger, så denne sø kan omlægges til badesø. Fra den store Trip Trap træterrasse, er der udsigt over haven og skoven. Skulle duggen falde på eller skal ude-sæsonen forlænges, kan drinks eller kaffen indtages i den pragtfulde og særdeles veludførte the pavillon. Stor bygning og moderniseret bolig (2008). Velegnet til gæstehus, erhverv, barnepige eller teenage afdeling - med vinkelstue, køkken og badeværelse. På første sal er der etableret udsigtsstue/kontor. I tilknytning til boligen er der stort motionsrum. Ejendommen har egen tennisbane. Al elektronik er i 2008 opdateret fra A-Z. Blandt andet IHC, Beolink, videoporttelefon, kameraovervågning, elektroniske sikkerheds-pullerter ved porten, fibernet, trådløst netværk og nye spots i hele huset. Virkelig en ejendom for den kræsne liebhaver, der stiller store krav til kvalitet, funktionalitet og til at kunne bevæge sig fuldstændig frit og ugenert rundt i naturen. En ejendom hvor ord ikke er nok - den skal simpelthen opleves!
Grund/skov:
Jagtskov:
|
|







