DOMICILEJENDOM I PANDRUP
INDUSTRIVEJ 28 - 9490 PANDRUP
Ejendommen er opført i 1998 og fremstår som en særdeles attraktiv domicilejendom velegnet til alle former for liberalt erhverv. Ejendommen overtages nymalet (indvendigt samt udhæng og vinduer), ligesom der er helt nye gulvtæpper i alle tæppebelagte rum.
Indvendigt er ejendommen indrettet med modtagelse/reception, køkken- og kantineareal, toiletfaciliteter samt flere cellerumskontorer og storrumskontorer. Indvendige gulve er støbte med henholdsvis flise- og tæppebelægning. Særligt skal fremhæves direktionskontoret med murstensopført pejs.
Ejendommen fremstår i særdeles god stand, og overalt er anvendt kvalitetsmaterialer, hvor der ikke er gået på kompromis med pris/kvalitet.
Udenomsarealer er udlagt som henholdsvis parkeringsareal, befæstet med asfalt og med plads til ca. 20 personbiler, samt stort plæneareal. Som følge af grundarealets størrelse på 10.402 m² er der mulighed for tilbygning af eksempelvis lager-/produktionsfaciliteter etc. (Ejendommen er p.t. under udmatrikulering fra det samlede grundareal på i alt 23.805 m2).
Ejendommen er beliggende i bynært erhvervsområde med stor synlighed ud imod Omfartsvejen.
Området huser flere store virksomheder, herunder produktionsvirksomheden Orion (det tidligere
Flextronic), og området frembyder gode transport- og logistikmæssige forhold.
| Grundareal | 10402 m2 |
|---|---|
| Bebygget areal | 482 m2 |
| Erhvervsareal u/afskrivninger | 482 m2 |
| Etagerareal | 482 m2 |
| Info & salg |
Ole Højen Larsen ohl@panorama.dk +45 51 52 01 80 |

